Bower – pant på affaldssortering

Kategorier: Alle, Opsparing

I mange år har vi i Danmark kunne pante flasker og dåser, og få penge retur ved at gøre det. Men har du nogensinde tænkt over hvorfor du ikke også kan få penge for at returnere og affaldssortere alle dine andre emballager? Det har folkene bag Bower.

Bower er en app hvori du kan scanne alle de emballager du affaldssortere. Ved hver scanning af en emballage samler du point, som kan veksles til kontanter, donationer, rabatter og meget andet. Med andre ord kan du med Bower pante alt din emballage.

Hvad er Bower?

Kort og godt er Bower et digitalt pantsystem du altid kan have ved hånden, ved at downloade og registrere dig i deres app. For hver emballage du scanner og affaldssorterer, optjener du point, som du senere kan bruge til at “købe” fordele for – eksempelvis kontanter.

Bower er en svensk virksomhed der arbejder for at få os private til at sortere vores affald i endnu højere grad end vi gør. Det gør de ved at belønne alle for deres affaldssortering.

I udgangspunktet kan du scanne alt affald med deres app, men de har indgået forskellige partnerskaber med virksomheder, og ved at sortere emballage fra deres partner virksomheder kan du opnå ekstra belønninger i form af flere point eller direkte betaling i kroner og øre. Eksempelvis har de et partnerskab med Nespresso, der gør at du får 5 kr. hver gang du affaldssorterer en pose med kaffekapsler.

Belønninger

Som jeg allerede har været inde på, er der forskellige former for belønninger. Som standard får du 1 point for 1 affaldssorteret emballage. Partnerskaber kan give dig flere point, eksempelvis får du 5 point hvis du sorterer en emballage fra Nescafé, Gillette el. Schwarzkopf.

Dine point kan du veksle til forskellige fordele i app’en:

  • Penge
  • Rabatter
  • Donationer

Hvor meget kan man tjene med Bower?

Der er begrænsninger for hvor meget du kan “tjene” med Bower, og du skal ikke bruge Bower hvis dit eneste formål med det er at tjene penge, for så meget kan du ikke tjene.

I skrivende stund kan du indløse 3 kuponer om måneden der har kontante værdier, og når du har gjort det kan du først indløse dem igen måneden efter. Indløsning af de tre kuponer giver dig 24,50 kr. om måneden, for samlet 250 point (emballager). De tre kuponer ser således ud:

  • 3,5 kr. for 40 point
  • 7 kr. for 75 point
  • 14 kr. for 150 point

Jeg når altid at indløse alle tre kuponer inden måneden er omme, så selvom 250 emballager lyder af meget, så er det det ikke når først du går i gang med at scanne.

Udover de point du kan veksle til penge, kan du også optjene penge ved at affaldssortere emballage fra udvalgte partnere. I Danmark gælder det f.eks. Nespresso kapsler, RFSU emballage og … Men dette kan variere fra måned til måned, da aftaler udgår og nye kommer til.

Sådan bruger du Bower

Skriv en kommentar