Opsparing tips

Kategorier: Alle, Opsparing

Måske kender du det, at du har et stort ønske om at få lavet en opsparing, så du altid har lidt stående på siden til nødstilfælde eller fornøjelse, men pengene forsvinder simpelthen bare hver måned, så der ikke er noget til den opsparing du går og drømmer om at have.

Der er mange der ønsker en højere grad af økonomisk frihed, og er der noget der kan være stressende, så er det når økonomien er stram og pengene til opsparing hver måned, er ikke eksisterende. I denne artikel vil jeg give dig nogle gode opsparingstips, så du kan få spare mere op.

Der er de klassiske gode råd til at spare op, som er gode nok i teorien, men ikke alle har muligheden for at udføre dem i praksis. Personligt bruger jeg forskellige små tips til at spare penge op hver måned, og de tips vil jeg nu dele med dig.

OBS: Denne guide er til dig der har en stram økonomi, svært ved at spare op el. bare elsker at kunne spare mere op – uanset beløbets størrelse.

#1 Den glædelige overraskelse

Jeg vil tro at de fleste på et ellers andet tidspunkt har stået i en situation, hvor de regnede med at de skulle betale et beløb, men i virkeligheden skulle de ikke eller beløbet blev nedsat.

Konkrete eksempler på dette er:

  • Søskenderabat i dagsinstitutioner (halv pris på den laveste ydelse)
  • For høj aconto betaling på vand/varme bliver fratrukket næste betaling

De sidste fem år har min aconto regning været højere end det reelle forbrug, hvorfor jeg har fået ca. 3.000 kr. fratrukket min husleje en gang om året – sæt det ind på opsparingen.

Jeg får hver måned halv pris på min ældste datters SFO betaling, da jeg har to børn i dagsinstitution, hvilket svare til 990 kr. sparet hver måned – sæt det ind på opsparingen.

#2 Pant = opsparing

Jeg har en regel: alle penge jeg får fra pantning af flasker og dåser, skal sættes direkte ind på opsparingen.

Det er klart, det er ikke mange penge, men disse opsparingstips handler om at gøre små ting, der samlet bliver til noget. Du kan i øvrigt supplere din pant ved at samle tomme flasker og dåser op, du går forbi på din vej.

#3 Cashback på dagligdagskøb

Cashback har efterhånden mange år på bagen, og selvom det lyder lidt scam-agtigt, så er der fornuftige steder der giver dig penge tilbage uden du skal lægge den store energi i at få dem.

Personligt bruger jeg to cashback services i hverdagen:

Igen er det heller ikke fordi du for de store beløb ud af dette, men det bliver hurtigt til nogle hundrede kroner om året. Du kan læse mere om min oplevelse med cashback fra både Rabble og Cashback med VISA, hvor jeg også deler hvor meget cashback jeg reelt får.

#4 Brugtsalg

Det sker af og til at vi sælger ud af nogle ting herhjemme, som vi ikke skal bruge længere. Disse penge overfører jeg som regel altid til opsparingskontoen, da jeg ikke sælger tingene fordi jeg mangler penge, men fordi jeg ikke skal bruge dem længere.

#5 Den klassiske

Aftal et beløb med dig selv, sæt det i den lave ende så du ved ud har råd til det, og indsæt så det beløb på din opsparing hver måned.

Anbefaling: start med 100 kr.

Det er super motiverende at se en opsparing vokse, og det giver ofte mere blod på tanden i forhold til at blive god til at spare op, hvis man oplever følelsen af at lykkedes med det.

#6 Registrer din affaldssortering

Ja, tro det eller la’ vær, du kan faktisk få penge for at registrere din affaldssortering. Hvordan gør du så det?

Du skal registrere dig i en app der hedder Bower, som jeg har skrevet om, og med den app kan du scanne stregkoder på alle typer emballage. Hver gang du scanner emballage i plast, pap, papir, metal el. glas, og affaldssortere det i dine private el. offentlige affaldscontainere, samler du point sammen. Disse point kan du veksle til kontanter, som du kan få udbetalt.

På de første 4 måneder med Bower, har jeg optjent 102 kr. ved at affaldssortere – noget jeg alligevel ville have gjort, eneste forskel er at jeg har scannet min emballage.

# Indsæt penge på en højrentekonto

Personligt benytter jeg alle de opsparingstips jeg har nævnt i artiklen her og for at spare endnu mere op, samler jeg alle penge på en konto med høje renter.

Det betyder at så længe jeg har en opsparing, så vokser den endnu mere, blot ved at jeg har dem stående på en højrentekonto.

Jeg har valgt at oprette mig som bruger i Lunar Bank, der har en kont med rimeligt høje renter og hvor mine penge ikke er låst til kontoen i en periode. Det betyder at jeg altid kan hæve pengene hvis jeg har brug for det.

Skriv en kommentar