Vi har dem alle sammen, altså brugte ting, og det er derfor en oplagt ekstra indtægtskilde for alle.
De fleste af os har også et hav af brugte ting vi ikke længere bruger, men vi har dem fordi vi alle lider lidt af samlermani og generelt har vi svært ved at skille os af med ting, hvad nu hvis vi lige pludselig fik brug for dem en dag?
Til det har jeg bare en ting at sige, DU FÅR IKKE brug for dem en dag! Har du ikke brugt noget i et år, så kommer du alligevel ikke til at bruge det det næste år, i stedet er det penge der bare ligger og bliver mindre værd.
Pointen med at sælge brugt
Det er sjældent at du kan opnå en fremragende timeløn ved at sælge brugt, men det skal ikke være det der er motivation og ej heller pointen. I stedet skal du tænke på følgende når du sælger brugt:
- Genbrug er bæredygtigt og ved at sælge brugt er du med til at bidrage til genbrug af bedste skuffe.
- At sælge ud af brugte ting hjælper med oprydning i hjemmet. Det er også godt for rodet i dit hoved og så får du penge i stedet for at køre på lossepladsen.
- Brug penge fra brugtsalg på investering og tjen meget mere end småkroner. Det er penge du ikke havde forventet, der pludselig bliver omsat til kroner og øre, invesér dem i stedet for at lade dem indgå i dit daglige forbrug – det er det jeg gør.
Tjen penge på genbrug – så meget har jeg tjent!
Du står måske og tænker, jaja, men det tager så lang tid at sætte det til salg og så skal man aftale et møde osv. Derfor vil jeg give dig lidt blod på tanden ved at dele min indtægt fra brugt salg, siden jeg startede med at rydde ud i alt der ikke blev brugt.
Jeg startede i slutningen af juni 2021 og har siden solgt for i alt 2.025 kr. Nedenfor kan du se værdien af hvert enkelt salg, som jeg vil holde opdateret.
Autostol – 250 kr.
Cykelvogn – 150 kr.
Transportbur til hund – 100 kr
150 kr.
Golfsæt – 850 kr.
Logitech K480 trådløst tastatur – 50 kr.
Netgear router – 50 kr.
Robotstøvsuger Cleanmate S300 – 200 kr.
2 stk. pastik vasketøjskurve fra JYSK – 75 kr.
iPhone 5S 32 GB (uden oplader) – 150 kr.