Hvad er hamsterhjulet?

Kategorier: Alle, Guides

Der bliver talt meget om “hamsterhjulet” og at slippe ud af det, men hvad er “hamsterhjulet” egentligt og hvorfor bliver der snakket så meget om det?

Oprindeligt blev et hamsterhjul lavet til (ja du gættede det) en hamster. Det gjorde det for at sikre at en hamster fik motioneret nok og rørt musklerne på trods af den plads der var i et hamsterbur. Hamsteren ved ikke hvorfor den løber rundt i hamsterhjulet, men dens instinkt siger den at den kan lide det, det er nødvendigt og derfor gør den det.

Det er nok den betydning der har gjort at man har valgt at overfører det at være i et hamsterhjul, til et økonomisk begreb. Da mange af os i mere eller mindre grad instinktivt ved at vi skal tjene nogle penge, have et job, og vi gør det fordi vi kan lide at have penge og ved det er nødvendigt.

Men er det nu også nødvendigt at køre rundt i det samme job, man måske kan lide noget af tiden, men synes er drænende den anden halvdel af tiden? Det er det spørgsmål flere er begyndt at stille og derfor er der snak om at vi skal ud af hamsterhjulet og i stedet for gøre det vi har lyst til.

Hvordan kommer jeg ud af hamsterhjulet?

Det er lettere sagt en gjort, at man skal gøre hvad man har lyst til, og ikke hvad man ved fungerer – hamstere løber stadig rundt i hamsterhjulet – og det er ikke nødvendigvis nemmere for os mennesker. Men inden du kaster dig ud at skulle ud af hamsterhjulet, så skal du først finde ud af om du vil ud?

Det er ikke alle der har et ønske om at komme ud af hamsterhjulet, det er nok de færreste der vil det. Som mennesker trives vi med rytme, tryghed og genkendelighed, og det er blive i hamsterhjulet giver netop disse ting. Så hvis du er glad for dit job, har en hverdag der fungerer og føler dig godt tilpas i livet i det hele taget, så overvej lige en ekstra gang om du vil komme ud af hamsterhjulet.

Hvis du vil ud af hamsterhjulet er der mange måder at gøre det på, men først og fremmest skal du finde ud af hvad det er du gerne vil opnå ved at komme ud af hamsterhjulet. Da dette primært er en hjemmeside om privatøkonomi, så vil jeg ikke gå dybere ind i dette, men det kan du snakke med dine nærmeste om eller måske en terapeut.

Når du har fundet ud af dette, så skal du have privatøkonomien til at følge med. Da vi lever i et kapitalistisk samfund hvor penge har stor betydning, så er du nødt til at tænke dette ind i processen. Det indebærer at du finder ud af hvordan du vil spare penge, og hvor din indkomst skal komme fra.

Herunder er der lister med ideer til hvordan du kan omlægge dine udgifter og indtægter når du vælger at træde ud af hamsterhjulet:

Omlægning af udgifter:

  • Flyt til billigere bolig
  • Lev minimalistisk og sælg ud af dine ting
  • Skift transportmiddel fra bil til elcykel
  • Opsig sine abonnementer
  • Spar penge på forbrug

Omlæging af indtægter:

  • Arbejd på at skabe en anden indtægt om aftenen
  • Tjen penge online
  • Tag en uddannelse
  • Bliv vikar/afløser
  • Investering i aktier

Du behøver ikke komme ud af hamsterhjulet fra den ene dag til den anden, du kan også tage en beslutning om at du bare ikke vil det for evigt, og lave en plan for hvordan du senere i livet kan skabe økonomisk frihed for dig selv og din familie.

Hvordan undgår man hamsterhjulet?

Er du stadig helt ung, uden børn og forpligtelser, så kan det være du er interesseret i helt at undgå hamsterhjulet. Det er også en mulighed, men det gode ved at være i den situation er at du kan nøjes med langt færre udgifter og har rigtig meget tid.

Derfor så har du som ung gode muligheder for at undgå hamsterhjulet. Det vigtigste er at du vælger en vej der er sjov for dig, og det kan også være at du ændre mening undervejs.

Hvis du vil undgå hamsterhjulet som ung skal du primært fokusere på dine indtægter. Du kan skabe gode passive indtægter i fremtiden og dermed gøre dig mindre afhængig af et 8 timer om dagen 5 dage om ugen job. Hvis jeg var ung og ville undgå hamsterhjulet, så ville jeg:

  • Lære at programmere
  • Gå i gang med at tjene penge på affiliate marketing
  • Investerer i udbytteaktier

Jeg ville lære at programmere fordi det er fremtiden at kunne lave IT-systemer el. udvikle til elektroniske enheder og IT-systemer. Der vil være gode penge at tjene, men det vil også åbne op for muligheden for at udviklen dit eget system, som du kan sælge og opbygge en forretning omkring.

Jeg ville gå i gang med at arbejde med affiliate marketing og reklameindtægter online. Det er nemt at lave en hjemmeside el. en Youtube-kanal og komme igang med at tjene penge på den måde.

Overskudet fra SU, studiejob og affiliate marketing ville jeg investerer i aktier, at foretrække udbytteaktier, da det ville sikre mig en løbende udbetaling jeg senere kan leve af.

Skriv en kommentar